Jazzrejse til Kig Dixieland Festival 2025 med:
DOC HOULIND BIG FIVE
Jazzrejsen finder sted i dagene torsdag den 15. til mandag den 19. Maj 2025.
I 2025 drager vi afsted med dansk jazz til Den Internationale Dixielandfestival i Dresden. Fra Danmark deltager blandt andet det autentiske New Orleans band DOC HOULIND BIG FIVE.
KIG-Dresden v/ Bernd Uhlig, som er vores samarbejdspartner i Dresden, er en af flere aktører ved den store festival, har nu oplyst hvad festivalprogrammet i maj 2025 foreløbig indeholder.
Der forhandles fortsat om øvrige aktiviteter og med flere bands om deltagelse i festivalen. Der vil derfor senere blive fremsendt yderligere informationer til de tilmeldte, herunder tilbud om deltagelse i koncerter m.v., så snart det endelige program fra KIG-Dresden er på plads.
TURBESKRIVELSE:
TORSDAG 15. MAJ:
Vi kører med Vikingbusser. Der vil være opsamling passende steder undervejs, så vi kan nå færgeafgangen kl. 09:00 i Gedser.
Mere herom senere.
I Dresden skal vi bo på Hotel IBIS Königstein, som ligger meget centralt direkte i Dresdens store gågade som hedder Prager Strasse.
DET FORELØBIGE PROGRAM OG INFO OM KONCERTER M.V.
Det endelige program er som anført ikke på plads endnu. Deltagere der har været med på tidligere rejser til Festivalen i Dresden, ved at programmet først er klar tættere på besøget og at der også sker ændringer og tilpasninger i programmet. Med udgangspunkt i de informationer som er på plads, og det vi kender fra tidligere års besøg har vi anført i oversigten nedenfor.
Når det endelige program er på plads, og alle jazzbands til festivalen er engageret, så modtager deltagerne en samlet oversigt over de koncertmuligheder og udflugter m.v. som tilbydes.
TORSDAG 15. MAJ 2025:
Om aftenen vil der være mulighed for at gå til koncerter i Dresden. Der vil bl.a. blive tilbudt koncerter på spillestedet Gare de la Lune, som ligger ca. 10 km sydøst for Dresden. Et spændende musiksted med beliggenhed lige ned til Elben.
FREDAG 16. MAJ:
Formiddagen plejer at byde på en spændende sightseeingtur i Dresden dels med bus og dels tilfods i den historiske bymidte. Selvfølgelig med mange informationer fra vores lokale guide.
Fredag eftermiddag og aften vil der være mulighed for at deltage i flere koncertarrangementer i Biergarten og koncerthuse.
LØRDAG 17. MAJ:
Her vil der være ”Gågadejazz” i Prager Strasse med 5-6 scener ned gennem gaden. Der er mange madvogne og barer undervejs. Aftenen plejer at være reserveret til den traditionsrige jazz i Boxring som foregår i Kanonenhof.
SØNDAG 18. MAJ:
Her vil der være arrangeret en busudflugt, således at deltagerne også får mulighed for at opleve området omkring Dresden. Sidste år (2024) var det bl.a. med veterandamptogstur, slotsbesøg og besøg hos en vinbonde. I 2024 var der også en kirkekoncert i Drei König Kirche.
MANDAG 19. MAJ:
Kl. 09:15 kører bussen tilbage mod Danmark.
Vi skal med færgen i Rostock kl. 18:00, hvor den store aftenbuffet venter os med drikkevarer incl. Samme koncept som morgenbuffeten på udrejsedagen. Vi er tilbage ved opsamlingsstederne sidst på aftenen.
TURPRIS:
Der er bestilt bus, færge og hotelovernatning m.m., og prisen vil være ca. 3.500, – kr. pr. person i delt dobbeltværelse. Der vil være tillæg for enkeltværelse på 1.500, – kr. – altså ca. 5.000 kr. for dem der måtte ønske eneværelse.
For dette beløb får du bustur med 4 overnatninger incl. morgenmad i Dresden og transport til de forskellige arrangementer i Dresden.
Desuden indgår all-inclusive morgenmad på udrejsen samt all-inclusive aftenbuffet på hjemrejsen.
I bussen vil der undervejs være mulighed for at købe kolde og varme drikkevarer, som busselskabet sælger.
TILMELDING TIL DRESDEN-REJSEN:
Man tilmelder sig rejsen ved at sende en e-mail til Carlo Rasmussen: carloras@gmail.com, med oplysning om navn og adresse samt telefonnummer på deltagerne.
Samtidig skal indbetales depositum for rejsen. Depositum udgør 1.000,- kr. pr. person, som skal indbetales til konto: 3161 – 3166 266 033 ved bestillingen.
Restbeløbet opkræves pr. 14. marts 2025, hvorefter tilmeldingen er bindende.
Der tages forbehold for mindre ændringer i rejseindhold og pris.
Har du / I spørgsmål om jazzrejsen, så kontakt undertegnede.
Carlo Rasmussen,
Kontaktperson
31 47 57 11 (helst SMS!)
carloras@gmail.com